Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vores profil

Stevning Børnehus er en aldersintegreret institution 0 - 6 år, normeret til i alt 40 vuggestue og børnehavebørn og beliggende i Stevning 2,7 km fra Guderup.

Bygningen er på 600m2, så her er god plads. Der er store lyse lokaler med mange muligheder for leg og læring i såvel de 3 grupperum udover køkken, kreativt værksted, Bogglad (udlånsbibliotek) og multisal. Derudover har vi adgang til gymnastiksalen i Stevning Kulturhus påd den anden side af skolegården 2-3 formiddage om ugen.

Legepladsen er delt op i to, en til vuggestuen og en til børnehaven, men børnene i begge afdelinger har mulighed for at blive inviteret ind til hinanden, når det ønskes. Legepladsen er indrettet, så den udfordrer børnene til at bruge deres krop, deres fantasi og virkelyst, et sted hvor de kan lege og have det sjovt. Børnene kommer udenfor hver eneste dag hele året rundt.

Vi går i grupper på opdagelse i Stevning, vi snakker om hvad vi møder/ser på vores vej, bl.a. heste, hunde, katte, høns, traktorer, legepladsen mm. Vi pynter også juletræet ved lysreguleringen i Stevning.

På en tur var der et barn, der også hørte en flodhest. Dette kan dog ikke bekræftes :)

Vi er altid glade for at få besøg, så hvis du gerne vil have en rundvisning og se vores vuggestue og børnehave kan du kontakte os på 88 72 63 09 og aftale et besøg.

På gåtur 

Samarbejde med Nørreskovens Naturbørnehave

Stevning Børnehus og Nørreskovens Naturbørnehave er formelt én børnehave med fælles leder, der er opdelt i 2 afdelinger. 

Nørreskovens Naturbørnehave er en "rullende" børnehave med 4 stadepladser i og omkring Nørreskoven.

Vi har et samarbejde med Nørreskovens Naturbørnehave, hvor børnehaven på aftalte dage kommer på besøg.

Børnehaven flagerSamarbejde med Nørreskov-Skolen

Vi har i børnehaven et samarbejde med vores distriktsskole Nørreskov-skolen.

Det indebærer bl.a. at børnehaveklasselederen fra indskolingen kommer på besøg i børnehaven en formiddag om måneden. Her er de sammen med de kommende skolebørn og har små opgaver med. 

Nørreskov-skolen har rullende skolestart dvs. at børnene som udgangspunkt begynder i skole i det kvartal de bliver 6 år. Der er start 3 gange årligt : 1. marts, august og 1. november.

Se folder for Nørreskov-Skolen.